Free Agents™
Free Agents™
Free Agents™ er en nordisk freelance platform, hvor de bedste freelancere inden for digital, tech, marcom og commerce og virksomheder med spændende og udfordrende freelance-jobs mødes. Vi kan med hånden på hjertet love vores Free Agents™-profiler opgaver, der matcher deres kvalifikationer og ambitioner, og vores kunder lover vi, at de får freelance- og konsulentydelser fra øverste hylde.
Det kan vi, fordi både jobopslag og freelancere kvalitetssikres af erfarne headhuntere, der følger rekrutteringsprocessen så tæt, som vores kunder ønsker det.
Algoritmer er kun en del
af løsningen
Algoritmer er kun en del
af løsningen
Vi lader vores automatiserede rekrutteringsplatform gøre en del af arbejdet. På den matches freelancere med relevante jobs i det øjeblik, jobbene frigives på platformen, og vi kan dermed sikre, at vores kunder præsenteres for højtkvalificerede og tilgængelige kandidater til deres freelance-job på under 48 timer. Free Agents™ er dermed lige så effektivt som andre automatiserede rekrutteringsplatforme, men vi kvalitetssikrer yderligere job-matchet gennem bl.a. dybdegående personlighedstest og videointerviews af alle freelancere.
Vi synes, dette er den eneste seriøse måde at håndtere rekruttering af top-talenter til top-virksomheder på.
Hvem står bag?
Hvem står bag?
Bag Free Agents™ står Markholt & Partners, et headhunterbureau med mere end 10 års erfaring med at finde de bedste talenter inden for digital, tech, marcom og kommerciel udvikling. Vi har altid stået for effektivitet, agilitet og kvalitet i vores arbejde med at finde fantastiske nye medarbejdere til vores kunder, og vi tror på, at denne filosofi er den rigtige på freelancemarkedet også. På Free Agents™ sætter vi blot hastigheden op.
Besøg Markholt & PartnersBetingelser for virksomheder
For at gøre det nemt for dig er en freelancer, der er hyret gennem Free Agents™, ansat hos Markholt & Partners, som driver Free Agents™, i den aftalte periode. Du afregner derfor med Markholt & Partners, der dernæst afregner med freelanceren. Herudover er Markholt & Partners ikke involverede i selve ansættelsen.
Når du opretter et job på Free Agents™, kan du selv bestemme, om du vil afregne pr. time, måned eller en fast, aftalt pris. Du indtaster blot din ønskede afregningsform på platformen.
Når du hyrer en freelancer på Free Agents™, opkræves du af Markholt & Partners det aftalte beløb til freelanceren plus et honorar til Markholt & Partners på 20%. Du modtager opkrævningen ved opgavens start, og ved længerevarende projekter, ved hver måneds begyndelse, så vi kan betale freelanceren ved månedens afslutning. Vi sørger for at udestående udlignes derefter.
Ønsker du efter freelanceansættelsens ophør (og op til et halvt år efter ansættelsen) at fastansætte en freelancer hyret gennem Free Agents™, opkræver Markholt & Partners et honorar svarende til én måneds freelancehonorar for rekrutteringen.