Interview
Free Agent Stig Christensen om Front-end development
Free Agent Stig Christensen om Front-end development
Enhver succesfuld forretning kræver en clean, funktionel, easy to use og attraktiv hjemmeside til at appellere til deres kunder og klienter, og for at bevare deres interesse. Front-end udvikling på en hjemmeside er afgørende indenfor disse parametre. Hvis man får fingrene i den forkerte type udvikling skaber det ikke kun et uskønt udseende, men det driver også trafik væk fra forretningen. Hvorfor? Fordi det definerer forretnings succes ved at forbedre web performance.
Det tager kun 0,05 sekunder for den gennemsnitlige bruger at danne en mening om et B2B firma ved at se på deres hjemmeside. Naturligt nok, så spiller programmeringen og layoutet med design, funktionalitet og navigations-oplevelsen en vigtig rolle for sitet. Derfor er Front-end udviklere også i stor efterspørgsel. Uanset om det er som fastansat for store virksomheder eller som freelancer, så er efterspørgslen kun stigende. Det kan være en meget fleksibel karriere, og man kan arbejde stort set alle steder fra, f.eks. hjemmefra.
Da Front-end web udvikling konstant udvikler sig og ændrer sig er udviklerne konstant nødt til at ineragere med nye værktøjer og lære nye skills.
Vi har hos Free Agents™ haft en snak med Stig Christensen om netop dét. Stig er Front-end udvikler med bred erfaring indenfor JS, værktøjer som React og Vue, NodeJs, Electron, WordPress, PHP, CSS/SASS, Webpack, Babel, ES6 og andre moderne teknikker og værktøjer. Stig gav hans input på hvad der rykker indenfor Front-end I øjeblikket, faldgruber I området og fremtiden for freelance-markedet.
Hvordan definerer du frontend udvikling?
I brede termer plejer jeg at forklare det som, at frontenderen udvikler det, som brugeren interagerer med. Det, du som bruger, ser på og klikker på. Og det kan være alt fra en enkelt statisk HTML side, til en fuld app med alt logikken og animationerne.
Frontend udvikling som begreb er lidt svært at definere, fordi grænserne i mellem, hvornår det er backend og hvornår det er frontend, bliver mere og mere flydende. Der er mange filosofier omkring, hvordan vi burde adskille begreberne. Hver arkitektur og projekt har sit eget skæringspunkt og oftest er det ikke en klart defineret grænse.
Hvilke skills skal en god front-end udvikler beside?
Den sværeste disciplin i næsten al form for udvikling er estimering! Det er svært at tage højde for uforudsete ting og begrænsninger, hvis du ikke lige har været nede af præcis denne vej før. Så lær at være konservativ med dine estimeringer. Så kan du altid gøre kunden glad, ved at være færdig før tid.
Din kunde eller dine kolleger er måske ikke altid så teknisk funderet, som dig - så det er et plus, hvis man kan være et bindeled mellem det tekniske og det generelle. Det er en styrke, og viser at du kan dit stof, at kunne forklare det komplicerede i et sprog alle forstår.
Derudover er det godt at kunne tænke tingene ned i elementer. Ingen gider at få en faktura, hvor der står “et website: x,- kroner”. Split tingene ud, når du planlægger, estimerer og fakturerer, både for dig selv og for kunden.
Hvilket også hænger sammen med: Overblik. Der er enormt mange forskellige elementer, selv i et simpelt site. Et godt overblik er essentielt - både over koden men også over projektet, som helhed.
Er der nogle faldgruber indenfor området?
Fra et teknisk synspunkt er der mange.
At lave hurtige, responsive sites der ser godt ud på alle devices og skærmstørrelser er en tidskrævende process, der kræver en del tests og optimering af billeder, skrifttyper og andre assets. Google Page Speed Insights kan være en hård dommer, når du tester dit site - og kunden er altid interesseret i, at rangere bedre i søgeresultater.
Som nævnt tidligere - estimering af, hvor lang tid en given opgave tager.
Features der bliver tilføjet til projektet henimod slutningen, som skulle have været tænkt ind fra starten.
Hvis man ikke har god strukturering af koden fra starten, bliver det svært at vedligeholde og videreudvikle på senere; når kunden skal have lavet mere - eller du skal sende projektet videre til en anden programmør.
“Bloat” - skal brugeren downloade 2 megabyte javascript kode, fordi noget skulle laves i det seneste nye framework, selvom det bare kunne have været en statisk html side?
Er der nogle specifikke trends indenfor området?
Personligt er jeg meget interesseret i WebAssembly, lige nu. (Basalt set, at kunne bygge “native” kode - a la et program der kører direkte på din computer.) Men det ligger på serveren, og du kan interagere med det i browseren via javascript. Jeg tror vi vil komme til at se en stor udvikling af, hvad man kan på nettet, på grund af denne teknologi henover de kommende år. Folk er allerede begyndt at konvertere 3D spil og bygge virtuelle synthesizere direkte i browseren. Det er stort skridt videre fra “hjemmeside”-paradigmet.
Et andet svar på spørgsmålet kunne være, at jeg nok ville blive nervøs, hvis der ikke var trends. Frontend-verdenen har udviklet sig rigtigt meget, rigtigt hurtigt og det virker som om, at der kommer noget nyt næsten hele tiden.
Hvor finder du professionel inspiration om området?
Der findes flere større nyhedssites der beskæftiger sig med teknologi og programmering. Men også fra mit personlige netværk af venner og kolleger.
Hvad ville dit freelance drømme-projekt være?
Noget af det, jeg rigtigt godt kan lide ved freelance-livet, er variationen. Så jeg ved ikke, om jeg ville være lykkelig, hvis jeg bare skulle arbejde på det samme projekt for evigt. Men lige nu ville det helt klart være, at være med på “the bleeding edge” indenfor et eller andet område. Både fordi jeg så ville lære en masse nyt, men også fordi det er noget, som er med til at skubbe os fremad. Eller projekter som kunne gøre ægte gavn for mange mennesker.
Hvordan ser du fremtiden for freelance-markedet
Jeg tror ikke, at efterspørgslen på web-udviklere komme til at mindskes, medmindre der sker noget radikalt. Muligvis vil endnu flere udviklere gå freelance, i stedet for at sidde i faste stillinger - selvom det jo også har sine fordele. Jeg tror vi vil komme til at se flere kontaktflader med andre brancher, ligesom i data science, hvor nogle kommer fra en mere klassisk matematisk verden og andre kommer fra programmeringssiden.